Nyt samarbejde blandt 5 Fynske golfklubber

Med virkning fra 1. februar, 2015 etableres et nyt og spændende samarbejde mellem 5 fynske golfklubber. De deltagende klubber er Barløseborg Golfklub, H. C. Andersen Golfklub, Midtfyns Golfklub, Odense Eventyr Golf og Sct. Knuds Golfklub.

Samarbejdet, som er døbt ”G5” går ud på, at fuldtids medlemmer af de deltagende golfklubber for en merpris af kr. 800,- pr. år, har fri og ubegrænset adgang til spil på alle 5 baner, som samlet råder over 99 huller, foruden 4 Pay&Play baner, hver med 9 huller.

G5-kortet kan ikke erhverves af flexmedlemmer eller af øvrige medlemskategorier med en form for rabat på kontingentet.

G5-kortet kan ikke anvendes ifm. større gruppebookings til en i forvejen aftalt pakkepris. Det samme er tilfældet ifm. turneringsafvikling med fast turnerings-og greenfee pris. Golfpakketilbud inkl. golf, bespisning, overnatning mv. er ej heller omfattet af G5-kortet.

Gennem etableringen af ”G5” samarbejdet tilbydes vore medlemmer - for en meget begrænset merpris - muligheden for frit spil på 5 af Fyns bedste golfbaner, som spænder fra skov- og parkbaner i hhv. Odense Eventyr, Barløseborg og Midtfyns golfklubber til banerne i Sct. Knuds Golfklub og H.C. Andersen Golfklub, som begge er beliggende i kystnære områder med links karakter.

Vi ser det yderligere som en stor fordel for medlemmerne, at 4 af de 5 baner er åbne for spil til sommergreens i vinterperioder uden frost og sne, samt ikke mindst, at medlemmerne i tilfælde at banelukning i hjemmeklubben pga. turnering eller anden aktivitet, nu med et G5-kort har muligheden for frit at vælge en anden bane i samarbejdet.

På længere sigt er det ligeledes intentionen at udbygge samarbejdet til andre områder, som kan være med til at styrke de enkelte deltagende klubber til gavn for medlemmerne.

Kontakt sekretariatet for proceduren for at erhverve et G5-kort, samt retningslinjer for registrering i greenfeebogen ved spil på baner i samarbejdet.

Sct. Knuds Golfklub  
Bestyrelsen

Copyright© 2010 · Sct. Knuds Golfklub · Slipshavnsvej 16 · 5800 Nyborg · Tlf. +45 6531 1212 · mail@sct-knuds.dk · Fax +45 6530 2804